En del af Odsherred Kommune
Autocampere på Odsherreds Havne

I Nykøbing Havn og på Odden Havn er du velkommen med din autocamper

Prisen for en overnatning er begge steder 140 kr. og som betalende gæst har du mulighed for adgang til køkken, bad, toilet og vaskemaskine. I køkkenet findes både køleskab og fryser.
I Nykøbing Havn er der legeplads og grillfaciliteter, hængekøjer og mange aktiviteter, som for eksempel cykel- og kajakleje. Der er også flere restauranter og en iskiosk. 

I Odden Havn er der adgang til sauna (mod betaling) og havnebadning fra Biggas Badebro. Odden Havn byder endvidere på en permanent tunudstilling, en årligt tilbagevendende makrelfestival, samt Odden sætter Sejl. Skulle man blive sulten, findes her både fiskeudsalg og restauranter.

Tømning af holdingtanke

I Nykøbing er der tømning af gråt spildevand i risten ved Miljøstationen og i Odden ved toiletbygningen.